Medaljon med blommer og gulerod

Spændende middag med frugt og grønt.

Ingredienser til 2 personer: 2 skinkemedaljoner (a ca. 150 g) af helt afpudset mørbrad 120 g grønne linser 300 g blå eller røde blommer (viktoria fx) 4 gulerødder 5 kviste timian Salt Peber Olivenolie Citronsaft 1 skalotteløg

Tilberedning: Drys medaljonerne med salt, og lad dem trække, mens du gør resten klar. Kog linser i letsaltet vand i 15-20 min. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft. Halver blommerne, og fjern stenen. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Hak løget. Kom 1 tsk. olie i en dyb pande, og steg løg og gulerødder ved middelvarme i 5 min. Drys med salt, peber og timian. Smag til med lidt citronsaft. Vend blommerne i, og steg videre i 3 min. Steg kødet ved høj varme i 3 min. på hver side. Server med linserne som tilbehør.

Sund bonus: Retten bugner af betacaroten, som har en positiv indflydelse på dit syn. Samtidig får du rigtig meget jern fra retten og er dermed sikret en fin blodproduktion.

Næringsindhold pr. person

Energi: 538 kcal Protein: 47,6 gram Fedt: 11,8 gram Kulhydrat: 65,8 gram Kostfibre: 11,6 gram

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: