© Valling.com

Opskrift: Fem delikate vintersupper

December måned behøves ikke kun at gå op i julemad. Vi har fem delikate, sunde og velsmagende supper klar til dig.

20. november 2013 af Peter Bollerup Andersen. Opskrifter: Mads Persson

Allerede træt af julemad? Vi har et sundt alternativ til dig: Supper.

Ikke den gamle, tunge og smagsløse af slagsen vel at mærke. Vi har skruet op for både sundhed og smag. Vi giver her opskrifterne på fem enkle og nemme opskrifter vintersupper.

Grov vintersuppe med kylling

4 kyllingebryster, skåret i tern 1 spsk. olivenolie 1 fed hvidløg, presset 1 løg, i tern 2 gulerødder, i grove tern ½ knoldselleri, i grove tern 1 porre, i grove skiver 1 liter kyllingebouillon 4 dl fløde (13 %) 3 stilke frisk timian 1 tsk. æbleeddike Salt og peber Saften af en citron 1 bdt. persille, finthakket

Fremgangsmåde 1. Varm olien i en tykbundet gryde, og steg hvidløg og løg i ca. 1 min. Tilsæt kyllingetern, og steg videre i yderligere 3 min. 2. Nu tilføres gulerod, selleri og porre. Steg i 2 min. 3. Tilsæt bouillon, fløde, timian, eddike samt salt og peber, og kog op ved svag varme i 10-15 min. 4. Smag suppen til med citron, salt og peber, og nyd den rygende varm med et godt ‘skud’ persille på toppen samt et stykke lækkert groft brød til.

Rødbedesuppe med peberrodscreme

5-700 g rødbede, skrællet og groft skåret 2 spsk. rapsolie 1 løg, groft skåret 2 fed hvidløg, skrællede 2 gulerødder, skrællede og groft skåret 1 bagekartoffel, skrællet og groft skåret 1 tsk. stødt koriander ½ frisk chili, fint skåret 1 l hønsebouillon Saften af en citron Salt og peber 250 g skyr 1 spsk. fintrevet peberrod 1 bdt. purløg

Fremgangsmåde 1. Varm rapsolien op i en gryde, og steg løget ved svag varme i ca. 2 min. Tilsæt hvidløg, og steg i 1 min. Tilsæt gulerod, kartoffel, rødbede, korianderfrø og chili, og steg videre ved svag varme i 5-6 min. 2. Hæld hønsebouillon på, og kog suppen i ca. 30 min. under låg, indtil rødbederne er helt møre. 3. Blend suppen, og smag til med citron, salt og peber. 4. Rør en creme af peberrod, skyr, salt og peber. 5. Servér suppen med en skefuld peberrodscreme, et drys purløg og groft brød.

Vil du se de resterende tre supper, så log ind som abonnent her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: