Provencalsk lam med rodfrugter

En klassiker med rodfrugter og tapenade.

Ingredienser til 1 person: 150 g afpudset lammefilet 2½ dl blandede krydderurter af purløg, timian, rosmarin, basilikum, salvie ½ skalotteløg 1 fed hvidløg Salt og peber 1 tsk. olivenolie Revet skal af ½ usprøjtet citron Lidt saft af samme 2 persillerødder 4 stilke blegselleri 150 g grøn courgette 5 fed hvidløg med skal 2 dl suppe (grønsags- eller kalvesuppe) 1 spsk. oliventapenade

Tilberedning: Hak alle krydderurterne fint, og bland dem med finthakket hvidløg, citronskal og skalotteløg. Brun kødet, som er drysset med salt og peber, ca. 2 minutter på hver side i en pande i olien.

Klap så de finthakkede urter på kødet, så det nærmest pakkes ind i kryddergrønt. Tilsæt evt. lidt citronsaft. Skræl rodfrugterne, og skær dem sammen med courgette og blegseleri i grove, rustikke stykker, der blandes med de hele fed hvidløg. Læg blandingen som bund i et ovnfast fad, og hæld suppen ved.

Læg lammekødet over, og stil det i ovnen ved 200 grader i 15-20 min. Serveres med en klat tapenade til at dyppe grønsagerne i.

Næringsindhold pr. person

Energi: 520 kcal Protein: 41 gram Fedt: 22 gram Kulhydrat: 50 gram Kostfibre: 18 gram

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: