Stegt bars med estragonmayonnaise

Meget mættende og med et strejf af luksus.

26. maj 2010 af Martin Kreutzer og Helle Brønnum Carlsen

Ingredienser til 1 person: 1 tsk. mayonnaise 10 g frisk estragon 2 spsk. Cultura ¼ ubehandlet citron 200 g selleriknold 1 tsk. olivenolie Salt Peber 130 g havbarsfilet med skind 200 g sukkerærter 50 g grovbrød

Tilberedning Bland mayonnaise med hakket estragon, Cultura og halvdelen af citronskal og saft. Stil koldt. Skær selleri i mundrette stykker, gnid med olivenolie, og krydr med salt og peber, og bag ved 210 grader i 35 min.

Drys nu fisk med salt og peber og resten af citronskallen. Kom 2 dråber olie på en pande, og steg fisken ved kraftig varme i 4 min. på skindsiden, til det er sprødt og brunt, og lad den så få 1 minut på kødsiden. Hæld det sidste citron over, og blancher sukkerærterne. Anret fisken med sukkerærter, bagte selleristykker, og hæld estragonmayonnaise over. Server evt. brød til.

  • Du træner faktisk ikke: Vil du gerne holde hus med kalorierne, er den nemmeste løsning at skære en tredjedel af portionen væk. Retten mætter så meget, at du alligevel bliver mæt.

  • Du træner hårdt og meget: Det kan være svært at spise ekstra af denne mættende ret for at tilgodese dit behov for flere kulhydrater. Suppler hellere med en frugtsalat, der styrker dit immunforsvar.

Næringsindhold pr. person

Energi: 561 kcal Fedt: 21 g Protein: 41 g Kulhydrat: 61 g Kostfibre: 16 g

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: