Dynamisk duo Mager fisk og nye kartofler.

Tunfrikadeller er guf for dit blodsukker

Føler du dig ofte træt og uoplagt i løbet af dagen, kan det være dit blodsukker, den er gal med. Denne ret sikrer dig et stabilt blodsukker og giver dig energi og en sund, stærk mave.

6. maj 2013 af Opskrift: Mads Persson

Et stabilt

blodsukker

er nøglen til at holde et konstant energiniveau hele dagen. For kører dit blodsukker op og ned som en elevator, har det flere konsekvenser.

Foruden at koste dig energioverskud kan du få koncentrationsbesvær, føle dig utilpas og få stor trang til søde sager. Og på sigt kan et ukontrolleret blodsukkerniveau være med til at udvikle gammelmandssukkersyge, kredsløbsproblemer og andre livsstilssygdomme.

Den gode nyhed er dog, at du langt hen ad vejen selv er herre over, hvordan dit blodsukker opfører sig.

Spiser du regelmæssigt – ca. hver tredje time – og er opmærksom på at skære ned på tomme kalorier og i stedet få gode, sunde kulhydrater, så sikrer du god energi til muskler og hjerne.

Et centralt element er, at du kombinerer dine kulhydrater med de helt rigtige medspillere – akkurat som det er tilfældet med denne måneds makkerpar, hvor kartoffelsalaten får pift i kraft af de saftige, proteinrige tunbøffer.

Ingredienser til 4 personer: 3 ds. tun i vand a 140 g 1 peberfrugt, finthakket 1 rødløg, finthakket 1 bdt. persille, finthakket 1 frisk chili, finthakket 250 g fetatern (40+) 3 spsk. fint fuldkornsmel 3 æg Saften af én citron 1 spsk. rapsolie

Kartoffelsalat 750 g nye kartofler 100 g skyr 2 spsk. mayo En bakke rucola Lidt stødt chili Salt, peber

Tilberedning: Dræn vandet fra tunen, og bland den med samtlige ingredienser på nær olien. Rør til en lind fars, som hænger godt sammen.

Kog kartoflerne i saltet vand, til de lige netop er møre. Skær dem over i halve, og køl dem af.

Varm olien op på en pande, og form ca. 10-15 frikadeller på størrelse med et æg, og steg dem som ‘almindelige’ frikadeller i ca. 3-4 minutter på hver side.

Rør en dressing af skyr og mayo samt salt og peber.

Vend kartoflerne i dressingen, og bland derefter chili og rucola i salaten.

Den dynamiske duo: Mager fisk og nye kartofler

Kombinationen af tun og nye kartofler er guf for blodsukkeret. For ud over de nye kartoflers friske smag er de også gode, fordi stivelsen – som vi helst går uden om – er sværere for kroppen at fordøje end stivelsen i gamle kartofler. Det betyder, at kulhydraterne fra de nye kartofler optages betragtelig langsommere i blodet. Og det forstærkes yderligere, hvis du kombinerer de nye kartofler med den proteinrige tun. Madens proteiner skal nemlig først spaltes i mavesækken, før måltidet pumpes videre til tarmen, som til sidst sender næringsstofferne videre i blodet. Protein er altså med til at holde blodsukkeret ekstra lavt og stabilt, i forhold til hvis du spiser kartoffelsalaten uden tunen.

Prøv også denne lækre opskrift på kyllingefrikadeller med valnødder, persille, rød peber og feta.

Næringsindhold

Energi 667 kcal Protein 56,7 g Kulhydrat 63,7 g– heraf kostfibre 7,2 g Fedt 22,1 g

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: