De perfekte træningsdrikke

Giv kroppen et sundt og hurtigt energikick med træningssmoothies.

4. maj 2010 af Martin Kreutzer og Helle Brønnum Carlsen

Blend den perfekte træningsdrik hjemme ved køkkenbordet, så din krop får alt, hvad den skal bruge både under og efter strabadserne. Det er billigt, sundt og pærenemt.

Opfind din egen smoothie

En god smoothie skal selvfølgelig indeholde masser af frugt og eventuelt grønt. Det er dog vigtigt, at der også er lidt protein og sundt fedt i den. Proteinerne er nødvendige for, at musklerne kan bygges op, mens de rigtige fedtstoffer styrker immunforsvaret, samtidig med at de fremmer kroppens evne til at optage frugtens og grønsagernes mange sunde plantestoffer.

Tjek dine smoothies før du køber

Kiosker og supermarkeder har masser af smoothies på hylderne, men husk at tjekke deres varedeklaration. Drikken skal hovedsagelig bestå af ren frugt uden tilsat sukker og med begrænset anvendelse af juice og frugtsaft. Fravælg alle, der lugter af dårlige kompromisser. Det sunde ved en smoothie kommer hovedsagelig fra skallen og frugtfibre, som ikke kommer med i frugtjuice.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: