© Istock

Derfor kan nogen ikke få kaffe nok

Er du typen, der kan leve af kaffe hele dagen? Så skyldes det en helt særlig grund.

29. august 2016 af Jesper U. Larsen

Hvorfor kan nogle kaffedrikkere holde sig kørende på en enkelt kop om dagen, mens andre konstant har brug for et kaffefix og tømmer det ene krus efter det andet?

Svaret ligger i generne, mener forskerne bag et nyt studie.

Et enkelt gen afgør sagen

Har du genvarianten med det mundrette navn PDSS2 i dit DNA, så har du sandsynligvis ikke trang til ret meget kaffe i løbet af dagen. Har du derimod ikke genet, så vil trangen til den sorte drik melde sig igen og igen.

Det konkluderer de skotske forskere efter at have analyseret undersøgelser af 1.200 italienere og 1.700 hollændere. I begge befolkningsgrupper var der en direkte sammenhæng mellem genet og kaffeindtaget.

Koffeinen nedbrydes langsomt

Ifølge forskerne sørger genet for, at koffeinen bliver længere tid i kroppen. Derfor har personer, der er født med genet, ikke brug for at drikke så meget kaffe for at holde effekten kørende.

Er du ikke født med PDSS2, kan du til glæde dig over, at forskere de senere år har blåstemplet kaffen som en sund drik. Så du kan roligt give efter for den naturlige trang og snuppe en kop mere.

Source #University of Edingburgh

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: