Læs også

Grillspyd oksekød på grill

Ko på grillen

Grill: Gris med svær, grønt dyp og vandmelonsalat

Fyr op under din sundhed med gris med svær.

8. juli 2010

Gris uden svær

Ingredienser til 4 personer: 500 g filet royal (eller svinekam uden svær) 1 usprøjtet citron 2 fed hvidløg 2 spsk. olivenolie

Tilberedning: Riv citronskal ned i en skål, og bland med olie, hvidløg, salt og peber. Gnid kødet godt ind i marinaden, og stil på køl (gør det gerne allerede dagen før eller om morgenen). Tænd grillen i god tid, og fordel kullene i siderne, når de er varme, så du griller med indirekte varme. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Stegen skal have ca. 45 minutter – brug gerne et stegetermometer.

Den er færdigstegt, når temperaturen i centrum er 60 grader. Tag kødet af grillen, og lad det hvile i 30 minutter et lunt sted. Husk at dække det til. Skær stegen i tynde skiver lige før servering.

  • Både filet royal og svinekam er magre kødtyper, der sparer kalorier.

Grønt dyp

Ingredienser til 4 personer: 2 dl græsk yoghurt (under 10 % fedt) 1 tsk. flormelis 1 tsk. dijonsennep 1 tsk. citronsaft Groft salt og peber fra kværn 1 håndfuld friske krydderurter, fx persille eller purløg

Tilberedning: Rør alle ingredienser sammen med et piskeris.

  • Spar 350 kalorier ved at bruge græsk yoghurt (2 %) frem for cremefraiche.

Vandmelonsalat

Ingredienser til 4 personer: ½ kernefattig vandmelon 3 stængler bladselleri 1 rødløg 100 g rucola Groft salt og friskkværnet peber 100 g feta i tern 3 spsk. jomfruolivenolie

Tilberedning: Skræl vandmelonen, og skær kødet i terninger. Brug ikke kernerne og det bløde frugtkød i midten. Skær bladsellerien i supertynde skiver. Halvér rødløget, og skær også det i tynde skiver. Vend det hele sammen med rucolaen, smag til med salt og peber, og kom feta på toppen. Dryp jomfruolivenolie over, og servér straks – saltet i fetaen trækker væden ud af vandmelonen og gør salaten splattet, hvis du venter for længe.

  • Olie gør det muligt for kroppen at optage vitaminerne i frugt og salat.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: