Havregrød - opskrift på havregrød
Super sund havregrød

Havregrød holder dig mæt i lang tid, beskytter dig mod hjertekarsygdomme og holder din krop sund og stærk.

© Valling.com

Havregrød med rugkerner, kanel og æble

Havregrød er super sundt og giver dig en perfekt start på dagen. Top gerne grøden med rosiner og æblestykker som i denne nemme opskrift på havregrød.

27. marts 2017 af Mads Persson/smagnu.dk.

Havregrød med rugkerner, kanel og æble

Havregrød er både sundt, nemt at lave og smager godt. Her får du vores bedste opskrift på havregrød.


Ingredienser til havregrød: 

  • (1-2 portioner)
  • 1 dl havregryn 
  • 3 dl vand 
  • ½ dl knækkede rugkerner 
  • 1 lille kanelstang 
  • Lidt salt 
  • 1 lille æble 
  • 1-2 spsk. store rosiner


Sådan laver du havregrød:

1. Hæld vandet i en gryde og kog havregryn, rugkerner og kanelstang sammen med lidt salt. 

2. Lad havregrøden simre ca. 4-5 minutter ved svag varme. Pas på, det ikke brænder på.

3. Snit et æble i fine tern og drys stykkerne og rosiner over den rygende varme havregrød.

Vil du vide mere om den sunde morgenmadsklassiker? Klik her!


Havregrød er super sund morgenmad

Selvom der er relativt mange kalorier i havregrød, er det stadig sundt at spise havregrød til morgenmad.

Havren i havregrød er nemlig rig på gode kulhydrater, kostfibre, protein, sunde fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Derfor kan havregrød både holde dig mæt i lang tid, beskytte dig mod hjertekarsygdomme og holde din krop sund og stærk.

Du kan også gøre din havregrød endnu sundere ved at bruge grovvalsede gryn. Grovvalsede havregryn mætter nemlig mere end de finvalsede af slagsen. Det skyldes, at tænderne og mave-tarm-systemets enzymer skal arbejde mere for at fordøje de grovvalsede gryn.


Kalorier i havregrød

Kalorieindholdet i din havregrød afhænger af, hvad du vælger at putte i den.

Koger du eksempelvis din havregrød på vand frem for mælk, sparer du en del kalorierne. Hvor mange kan du se i skemaet herunder.

Havregrød kalorieindhold
Kalorier
1 dl havregrød (på vand) 42
1 dl havregrød (på skummetmælk) 66
1 dl havregrød (på letmælk) 74
1 dl havregrød (på sødmælk) 85

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: