Oksekødswrap

Servér evt. med en god salsa eller chilipesto til.

© Thomas Dahl

Opskrift: Oksekødswrap med cheddarost

Oksekødswraps hitter hos de fleste. Vi har opgraderet hverdagsvarianten, og givet den mere sundhed og smag. Find opskriften her.

30. april 2017 af Kasper Karmark Pedersen

Oksekødswrap

med jalapenos, revet cheddar, rød peberfrugt, tomat, kidneybønner, frissésalat og hvidløgsdressing.

Ingredienser:

  • 4 store fuldkornswraps
  • 350 g hakket oksekød
  • 1 stort løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. peber
  • 1 rød peberfrugt
  • 100 g tomat
  • 100 g frissésalat
  • 100 g revet cheddar
  • 100 g kidneybønner (lægges i blød dagen før)
  • 50 g jalapenos
  • 100 g græsk yoghurt, 2 % fedt
  • ½ dl vand
  • 2 fed hvidløg

Sådan gør du:

  • Kog bønnerne, til de er møre, ca. 1 time.
  • Snit løget i fine tern. Sautér løget af på en varm pande. Tilsæt oksekød, paprika, spidskommen, salt og peber. Sautér det hele, til det er gennemstegt og godt blandet, ca. 10 min.
  • Pres hvidløget i en hvidløgspresser, og bland det sammen med græsk yoghurt, vand, salt og peber til en dressing.
  • Snit salaten fint, skær peberfrugten i fine strimler, og skær tomaterne i tern.
  • Saml din wrap. Start med oksekød og revet cheddar, så osten kan smelte lidt på det varme oksekød. Fyld derefter de resterende ingredienser i. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: