Rugbrøds clubsandwich

En sandwich behøver langtfra at være en ernæringsmæssig nødløsning. Tværtimod fylder den rette sandwich nemt og hurtigt dine depoter op efter en hård omgang træning.

20. december 2011 af Ernæringsekspert: Martin Kreutzer

Ingredienser - 4 personer 2 store kyllingebryster 4 skiver parmaskinke Karse 2 dl fromage frais Ca. 1 spsk. karry Saften af ½ citron Salt og peber 2 stk. moden avocado 2 tomater 4 flotte salatblade 8 skiver groft rugbrød

Tilberedning Tilbered kyllingebrysterne i ovnen i ca. 30 min. Skær dem igennem på langs til 4 flotte stykker. I de sidste ca. 5-6 min. bages parmaskinken med i ovnen.

Rør karrydressingen af fromage frais, karry, citronsaft, salt og peber. Skær tomaterne i skiver, og klip lidt karse af.

Byg din sandwich op ved at smøre karrydressing på den ene side af rugbrødet og mose avocado på den anden side. Læg et salatblad på den ene side og herpå kyllingebryst, tomatskiver, sprød parma og til sidst karse.

Servér sandwichen som frokost, til picnic eller som kold aftensmad.


Smækker du et par skiver rugbrød rundt om de rigtige ingredienser, har du i et snuptag skabt et perfekt eftertræningsmåltid. En sandwich er hurtigt lavet og sikrer, at du får de rigtige næringsstoffer i løbet af de første 20-30 minutter efter træningen. Det er vigtigt for din restitution – og for, hvor længe du går rundt med et svækket immunforsvar.

For at kickstarte kroppens genopbygning skal du efter en hård omgang træning hurtigt indtage et intelligent restitutionsmåltid, som i sin sammensætning er guf for kroppen. Det kan fx være proteiner fra kød, fisk, fjerkræ eller magre mejeriprodukter og kulhydrater fra frugt, grønt og korn. Det gælder efter tung styrketræning, men også efter syrefremprovokerende intervaller og lange, slidsomme ture i løbeskoene.

Overvejer du at nøjes med en proteinbar eller kakaomælk, så husk, at kroppen styrkes af andet end protein og kulhydrater. Vores sandwich giver dig som ekstra bonus sunde fedtstoffer, der bygges ind i cellerne, immunforsvarsstyrkende antioxidanter og en masse vigtige vitaminer og mineraler. Det gør den til et supersundt måltid, som både kan bruges efter træning og som almindeligt sundt måltid i en travl hverdag.

Næringsindhold pr. portion

Energi 624 kcal Protein 42,1 g Kulhydrat 79,9 g Kostfibre 16,6 g Fedt 18,8 g

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: