Stjerneskud

Slank livret med fuldkornsbrød og kalorielet dressing.

26. maj 2010 af Martin Kreutzer og Helle Brønnum Carlsen

Ingredienser til 1 person: 150 g rødspættefilet 20 g rugmel 2 tsk. eddike 1 lille tsk. smør Salt og peber 60 g fuldkornsrugbrød 100 g grønne asparges 30 g grønne salatblade (fx romainesalat) 50 g store pillede rejer 15 g lakserogn eller stenbiderrogn 1 spsk. mayonnaise 1 spsk. Cultura-yoghurt Citron og persille til pynt

Tilberedning: Halvdelen af fiskefileterne vendes i rugmel, salt og peber og steges i smør på en slip let-pande. Fileterne steges cirka 2 minutter på hver side. De andre fiskefileter lægges i kogende vand med salt og eddike. Sluk for varmen, og lad fisken trække i 3 minutter.

Rugbrødet ristes. De grønne asparges koges i 4 min. i saltet vand. Læg salaten på det ristede brød, derefter de kogte og stegte fiskefileter og til sidst de kogte asparges og pillede rejer.

Rør mayonnaise og yoghurt sammen, og sæt en lille skefuld dressing sammen med rognen oven på fisken. Pynt til allersidst retten med persille og citron.

Stor slankegevinst ved denne ret i forhold til den klassiske!

  • 20 % færre kalorier

  • 35 % mindre fedt

  • 40 % flere kostfibre

Næringsindhold pr. portion

Energi: 517 kcal Protein: 46 gram Fedt: 17 gram Kulhydrater: 50 gram Kostfibre: 10 gram

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: