Kaffe halverer risikoen for denne livsfarlige sygdom

Ny forskning viser, at to kopper kaffe om dagen er effektive medicin mod en udbredt og meget farlig leversygdom.

9. februar 2016

Der er godt nyt for dem, der elsker at drikke rødvin og kaffe. Ny forskning viser nemlig, at kaffe er effektiv medicin mod skrupelever, en sygdom der ofte opstår, når leveren langvarigt udsættes for giftstoffer som alkohol.

I studiet, en såkaldt metaanalyse, der omfattede over 500.0000 mænd og kvinder fra seks lande, fandt forskerne ud af, at hos de personer, der drak to kopper kaffe dagligt, faldt risikoen for den dødelige leversygdom, der kan føre til leversvigt, med hele 44 procent.

Kaffe har ingen bivirkninger

Kaffedrikkernes reducerede risiko for leversygdom er bemærkelsesværdig. Traditionel lægeordineret medicin har nemlig oftere en meget lavere virkning.

Eksempelvis reducerer behandling med statiner mod kun risikoen for hjertesygdom med 25 procent, konkluderer forskerne bag undersøgelsen. De påpeger videre at kaffe i modsætning til de fleste typer medicin ikke har alvorlige eller dødelige bivirkninger.

Forklaringen på kaffens tilsyneladende medicinske effekter er ifølge forskerne, at den sorte drik bl.a. indeholder op mod tusinde forskellige stoffer, mange som er biologisk aktive og påvirker vores sundhed.

Den store metaanalyse blev foretaget af forskere fra University of Southampton. Studiet blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Alimentary Pharmacology and Therapeutics.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: