Fuld af B-vitaminer Blandt de mange gode stoffer i parmesanen er B-vitaminet niacin. Det er fx med til at holde dit stofskifte flyvende og forbedrer restitutionen efter træningen. © Colourbox

Superfood: parmesan

Skift den fede smelteost ud med parmesan og få et stykke kernesund ost, der både har smag, styrker immunforsvaret og hjælper på restitutionen.

13. marts 2014 af Martin Kreutzer.

Superfood: parmesan

Den fuldfede ost har længe været et hadeobjekt blandt sundhedseksperterne. Men til det osteglade træningsfolk har vi nu en god nyhed: Ost kan være sundt – særligt hvis du vælger den italienske parmesanost.

Den bastante fætter har godt nok et højt fedtindhold, men derudover har den et flot generalieblad. Først og fremmest er proteinindholdet højt. Ja faktisk så højt, at den trumfer selv de bedste kødudskæringer. Og det er vel at mærke proteiner af høj klasse, som dels gør dig mæt, dels bygger din muskelmasse op.

Herudover er den også fyldt med mineralet kalcium, som er den rene medicin for dine knogler. Og der skal faktisk ikke mere end 75 gram parmesanost til at dække hele dit daglige behov for kalcium. Så hvis ellers du matcher den med fedtfattigt tilbehør, så er parmesanosten ganske sund.

BOOST DET!
  • Bedste valg: Parmesanosten er et fantastisk valg, da den faste ost er sprængfyldt med muskelopbyggende proteiner. Derudover holder fedtindholdet sig på et moderat niveau og er med til at gøre parmesanen til et fortræffeligt ostevalg.
  • Bedste tilberedning: Riv eller høvl flager hen over salaten eller pastaretten. Det giver et sidste pift til smagen og spæder til med god næring. Parmesanosten tåler også helt fint opvarmning og smelter dejlig delikat på den varme ret.
  • Bedste tilbehør: Parmesanosten er bl.a. fyldt med mineralet kalcium, der styrker dine knogler. Men for at få maksimalt udbytte er det vigtigt, at du har nok D-vitamin i kroppen. Det fås fx ved at matche osten med fed fisk, som makrel, sild, laks eller ørred, eller en omelet af æg, der ligeledes giver dig masser af vitaminet.

Opskrift på omelet med svampe og parmesan: Klik her!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: