Skål og ske med tørrede bær

Ud over fibre giver de tørrede bær dig en masse vitaminer, mineraler og kraftfulde plantestoffer.

© iStock

Superfood: Tørrede bær

Sødmen tordner til vejrs og sukkerindholdet ligeså. Men lad det ikke skræmme dig bort fra de tørrede bær, for bag et ofte rynket ydre gemmer der sig unikke sundhedsfremmende egenskaber.

20. januar 2018 af Martin Kreutzer & Anne Larsen

Erstat sukker med tørrede bær

Der er ingen grund til at fortvivle, blot fordi de friske bær er langt uden for sæson. Der er fortsat masser af gevinster at hente fra de tørrede af slagsen, så drop sukkeret på dine havregryn eller din mysli, og drys i stedet en skefuld tørrede bær på toppen. Umiddelbart kan justeringen synes ubetydelig, men fakta er, at den sundhedsmæssige gevinst er enorm. Godt nok forbliver kalorieindholdet stort set det samme, for en lille håndfuld tørrede bær giver dig akkurat lige så meget sukker som en spiseskefuld sukker. Men modsat det søde, hvide drys er der ikke tale om tomme kalorier. Hver eneste sukkerkalorie i bærrene ledsages af koncentrerede mængder styrkende plantestoffer. Du får blandt andet en masse kostfibre, som ad flere veje gavner tarmsystemets funktion, bl.a. ved at sætte gang i peristaltikken, som skubber tarmindholdet gennem systemet, og ved at fungere som næring for tarmsystemets mange vigtige bakterier.

Ud over fibrene får du fra de tørrede bær en masse vitaminer, mineraler og ikke mindst kraftfulde plantestoffer, der effektivt stiver immunforsvaret af. Hemmeligheden bag kræfterne i den tørrede frugt er netop processen, hvor man tørrer den ud. Reduktionen i vandindholdet gør, at koncentrationen af sunde plantestoffer pr. 100 gram stiger ganske meget sammenlignet med den friske vare. Det er især skrællen, der gemmer på de sunde stoffer, som via mave-tarm-systemet trænger ind i kroppen, hvor de lægger sig som en barriere mod de iltskader, der ødelægger celler og belaster immunforsvaret.

Der er særligt forsket i de blåvio­lette bær, hvor farven har vist sig at dække over en gruppe af stoffer kaldet antocyaniner. I forsøg har disse vist sig at kunne beskytte mod alverdens fysiologisk stress – lige fra muskelømhed efter hård træning til udbrændte hjernesignalstoffer oven på en lang, travl dag. 

6 tørrede bær, du skal prøve

Multebær

Den orange farve skyldes et højt indhold af de samme karotiner, som gør gulerødder supersunde. Undersøgelser viser, at karotinerne beskytter både øjnene og huden mod uv-stråling. I hudens tilfælde er effekten decideret synlig, fordi et stort indtag af karotiner giver huden en orange glød, som afslører, at plantestofferne ligger i huden – klar til at forsvare.

Gojibær

Indholdet af C-vitamin er tårnhøjt, og det betyder, at selv små mængder af bærret har en gunstig indvirkning på blandt andet opbygningen af stærke led- og senestrukturer i kroppen. Undersøgelser viser også, at C-vitamin fremmer optagelsen af jern, så hvis bøffen ledsages af en salat med gojibær i, booster du udbyttet af en af kødets centrale komponenter.

Blåbær

Koncentrationen af antocyaniner er tårnhøj og medvirkende årsag til, at selv små mængder tørrede blåbær tilfører masser af kraft. Det er ikke mindst til gavn for motionister. Undersøgelser viser nemlig blandt andet, at et solidt skud antocyaniner før et hårdt træningspas kan nedsætte den efterfølgende muskelømhed markant.

Inkabær

Bærret er faktisk en klassiker, som mange kender i sin friske udgave som ‘ananaskirsebær’. Sammenlignet med andre bær er inkabærret ganske fiberrigt, hvilket gavner fordøjelsen. Analyser afslører desuden, at det rummer stoffet melatonin – samme stof, vi producerer, når det er sengetid. Spist i aftentimerne kan bærret derfor gøre det lettere at falde i søvn. 

Havtornbær

Havtorn anprises jævnligt for sit indhold af sunde omega-3-fedtsyrer, men skal vi være helt ærlige, så er det begrænset, hvad en portion tørrede bær kan byde ind med på den front. Det, du derimod får, er masser af jern til dannelsen af kollagent væv i og omkring leddene og et væld af antioxidanter, herunder karotiner, der beskytter huden og øjnene.

Tranebær

Det er ikke fibrene og vitaminerne, der imponerer. Til gengæld formår bærret at beskytte mod betændelse i blandt andet halsen og urinvejene. Det skyldes plantestoffer i bærret, der forhindrer skadelige bakterier i at binde sig til tarmvæggene. Bakterierne skylles derfor slet og ret ud af systemet uden mulighed for at forvolde skade. 

Giv din træning et boost!

Lige nu kan du få det suveræne bluetooth-headset Sudio TRE Sport til en ligeså suveræn pris sammen med Aktiv Træning. Sudio TRE Sport er lavet i et eksklusivt, skandinavisk design, og udover at have en super lyd og en suveræn pasform har det en batteritid på hele 9 timer ved brug, 10 dages standby-tid og en rækkevidde på 15 meter. Headsettet er desuden sved- og vandafvisende, har stemmestyring, og så kan du kontrollere musikken eller besvare opkald uden at tage telefonen op af lommen.


Få Sudio TRE Sport sammen med 4 numre af Aktiv Træning for KUN 179,50 kr. (+ 39,50 kr. i porto). Du sparer hele 887 kr. Men lad være med at vent for længe, for vi har kun et begrænset antal. Læs mere om det fantastiske tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: