Rockys yngste fan

Selv Sylvester Stallone har overgivet sig til videoen med denne baby, der følger hans træningsprogram i Rocky II

18. juli 2016 af Christian Thestrup

Selv om man er lille, kan man godt have store ambitioner. Og det har denne lille fyr. Knægtens navn er Charlie og kommer fra Ohio, USA, og han er så fascineret af filmen Rocky II, at han har brugt det sidste år til at træne som The Italian Stallion – også kendt som Sylvester Stallone.

Man skal næsten have et hjerte af sten, hvis man kan se videoen uden at smile. I mere end to minutter tager Charlie armbøjninger, hopper og skyggebokser, ligesom hans store helt, Rocky, gør på skærmen. Hans far, Zack Magilavy, lover dog, at det kun er træningsscenen, Charlie har fået lov til at se, så scenerne, hvor Rocky uddeler øretæver til Apollo Creed – og omvendt – må Charlie vente med at se, til han bliver lidt større.

Videoen er efterhånden blevet delt flere tusinde gange på de sociale medier. Selv Sylvester Stallone har lagt den op på sin officielle Instagram-profil, hvor han skriver, at videoen med Charlie rører ham helt ind i hjertet.

Men kig selv med her, hvor Charlie træner med Rocky.

[This kid makes me so proud that it touches A heart so young … Maybe I have to fight him and ROCKY 10 !!!](https://www.instagram.com/p/BHzfL5iDuac/) En video slået op af Sly Stallone (@officialslystallone) den

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: