Sådan affyrer du en perfekt snotkanon

En velaffyret snotkanon er den hurtigste og mest effektive måde til at rense næsen under en træningstur. Men det kræver det helt rigtige teknik, hvis du skal undgå at grise dig selv eller andre til. Læs vores 7 trins vejledning her.

19. januar 2016 af Lasse Lyhne

Forberedelsesfasen:

1. Tjek vindretningen. Snotkanonen skal affyres i mod/sidevind. I medvind giver den næsten altid bagslag. 2. Tjek omgivelserne. Lidt afhængigt af snottens konsistens er nedslagsradiusen ca. 1 meter, så vær sikker på at der ikke er nogen umiddelbart bag dig.

Udførslen:

3. Placer pege- og langefinger på det ene næstebor. 4. Tag en indånding og luk herefter munden. 5. Drej hovedet i samme retning som det næsebor, du ønsker at tømme (ønsker du at tømme venstre næsebor, drejes hovedet mod venstre. Vip evt. hovedet lidt for at sende snotten ud i en fladere bue. 6. Pust nu kraftigt ud igennem det åbne næsebor. 7. Gentag proceduren for det andet næsebor.

En perfekt affyret snotkanon leverer umiddelbar tilfredsstillelse og giver luften fri passage i næsen. Men den kræver øvelse og de første forsøg vil næppe være helt vellykkede, så træn, før du afprøver den i andre menneskers nærhed.

OBS: Snotkanonen må kun anvendes udendørs. Den duer ikke på løbebåndet i fitnesscenteret. Snotkanonen må kun anvendes i andres påsyn iført træningstøj. Det er ikke kulturelt acceptabelt at affyre den iført hverdagstøj.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: