Er det sådan du har det efter en lang nat? Så har du dobbelt så høj risiko for at udvikle et usunde alkoholvaner, viser ny forskning.

Slemme tømmermænd øger risiko for alkoholmisbrug

Tømmermænd er ikke bare vildt ubehagelige. De øger også risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug.

21. juni 2017 af Lasse Lyhne

Man skulle egentlig ikke tro det, men tilbringer du dagen efter en druktur i sengen med kvalme, hovedpine, opkast og rysteture, så har du en klart større risiko for senere i livet at udvikle et alkoholmisbrug end folk, der ikke er så hårdt ramt dagen derpå.

Dobbelt så stor risiko

Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed. Her har forskere foretaget en systematisk gennemgang af al international forskning på området, og konklusionen er at de, der døjer med de mest modbydelige tømmermænd, har dobbelt så stor risiko for at blive alkoholikere sammenlignet med dem, der klarer frisag efter en våd aften.

Farlig reperationsbajer

Det virker måske ikke logisk, for man skulle tro, at udsigten til grove tømmermænd, dæmpede  lysten til at drikke. Forskere har da heller ikke en helt færdig forklaring på, hvorfor det forholder sig som det gør, men peger alligevel på den velkendte reperationsbajer som en del af forklaringen. Altså det fænomen, at man dagen derpå drikker lidt alkohol for at dulme tømmermændene.

Den form for flerdagsdruk og tendensen til at bruge alkohol som en dulmende stimulans, kan fører til uheldige og usunde alkoholvaner, der med tiden kan føre til misbrug, forklarer forskerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: