© Mette Ehlers/elerhstration.dk

10 sunde vaner du roligt kan droppe

Lever du helt så sundt, som du selv tror? Ny forskning reviderer med jævne mellemrum vores viden, om hvad der er sundt og usundt. Her serverer vi 10 vaner, du måske har, men som det ikke kan betale sig at holde fast i.

5. december 2013 af Birgitte Muldbjerg

Jamen, sådan har jeg altid gjort, og det går da fint. Du kender sikkert mindst én person, som siger sådan. Måske gør du det selv.

Men selv om noget er blevet en indgroet vane og helbredet tilsyneladende har det godt, er det alligevel en god idé at lade ny forskningsbaseret viden ruske lidt op i de vaner, som du tror er gode for din sundhed.

Nogle "sunde" vaner er nemlig ikke nær så sunde, som vi går og tror:

Jeg strækker ud for at undgå ømme muskler Du kan godt droppe strækøvelserne, hvis du laver dem for at undgå, at musklerne gør ondt i morgen eller i overmorgen.

Når du træner eller bare bruger dine muskler mere, end de er vant til, bliver de så hårdt belastet, at mikroskopiske muskelfibre rives over. Kroppen sætter en betændelsestilstand i gang for at reparerer og beskytte musklerne, og det er det, du kan mærke en dag eller to efter. Selv den grundigste udstrækning efter aktiviteten kan ikke gøre noget som helst ved betændelsestilstanden.

Laver du dagligt strækøvelser arbejder du til gengæld med din smidighed, og er du smidig, kan du undgå nogle af de skader, som skyldes manglende bevægelighed. Ny forskning viser også, at smidige muskler giver smidige blodårer, og det er en god beskytter mod hjerte-kar-sygdomme. Så stræk endelig ud, men gør det med det rigtige formål.

Jeg spiser fed fisk hver dag Du er på rette vej, for fisk er supersundt – blandt andet fordi du får masser af D-vitamin og omega-3 fedtsyrer, som det kan være svært at få fra andre kilder.

Men mere end 200-300 gram fed fisk om ugen kan være problematisk, fordi fede rovfisk desværre kan gemme på giftstoffer som kviksølv og dioxin.

Er du helt vild med fisk, så husk også at købe magre fisk som fx rødspætte, skrubbe, kuller og torsk. Vælg også tit opdrættede laks og ørred. I dambrugenes bassiner opsamler laks og ørred ikke så mange giftstoffer, som deres artsfæller, der lever i verdenshavene. Det skyldes at dambrugsfisk sjældent æder mindre fisk og derfor ikke akkumulerer de små fisks giftstoffer.

Læs om flere sunde vaner, du kan droppe:

  • Jeg børster tænder i 5 minutter

  • Jeg prøver at undgå fedt

  • Jeg løber ca. en time 4 gange om ugen

  • Jeg drikker halvanden liter vand om dagen

  • Jeg laver mavebøjninger for at fjerne topmaven

  • Jeg laver altid mad af friske råvarer

  • Jeg gør alt for at undgå støv og bakterier

  • Jeg går til tandlæge 2 gange om året

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: