© iStockphoto

14 tanker, alle løbere kender

Det er ikke småting, der kan fare gennem hovedet under en løbetur.

2. september 2016 af Christian Thestrup

Vi hører tit folk sige, at det er kedeligt at løbe, fordi de ikke ved, hvad de skal tænke på undervejs. Derfor har vi samlet nogle af de tanker, der ofte popper op i vores hoveder - uanset om vi vil det eller ej.

  • Din dumme GPS! Virk nu, så jeg kan kan komme i gang!

  • Det går lidt langsomt i dag. Måske har jeg brug for nye sko?

  • Nu går det for hurtigt! Jeg falder garanteret om undervejs, hvis jeg ikke sætter farten ned!

  • Jeg kan ikke løbe til den her sang!

  • Wow! Jeg har lige fået en genial idé. Bare vent til de andre på arbejdet hører om den!

  • Min GPS må være gået i stykker. Jeg har HELT sikkert løbet længere end det. Og hurtigere!

  • Sved i øjet! Sved i øjet! Det brænder! Sved i øjet!

  • Kære krop! Jeg lover, at aldrig drikker cola eller spiser chips ligesom i går. Bare hold op med at gøre så ondt!

  • Argh! Der løber en storsvedende person med et vanvittigt blik i øjnene i butiksruden ved siden af mig!

  • Av! Hvad var det? En fibersprængning? Skal jeg stoppe? Måske har jeg presset min krop langt over grænsen for, hvad der er menneskeligt muli… nå, nu gik det væk. Puha. Det var tæt på.

  • Der kommer en anden løber. Skal jeg mon vinke? Eller nikke? Eller.. Nå, nu er det for sent.

  • Hvad var det nu for en genial idé, jeg havde fået? Den er helt væk!

  • Neeej! Mit løbeur er gået i stå undervejs! Nu er det hele spildt!

  • Årh, færdig! Nu har jeg godt nok fortjent en cola. Og måske nogle chips, hvis der er flere tilbage…

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: