© Colourbox

9 veje til en bedre holdning

Hvis du fokuserer på en afspændt og naturlig kropsholdning, høster du masser af kontante sundhedsgevinster.

24. marts 2011 af Thomas Reckmann og Niels Chr. Thalund
  • Stillesiddende job? Så er det i særklasse vigtigt, at du flittigt husker at tage en mikropause – mindst 1 gang i timen – og gå en lille tur, fx hen til kaffeautomaten eller til toilettet.

  • Styrketræn alsidigt, og træn især musklerne i den øverste del af ryggen. Du kan lave enkle øvelser hjemme på stuegulvet, men fx svømning, langrend og roning er også godt.

  • Et hæve/sænkebord er en rigtig god hjælp til at få varieret sin arbejdsstilling. Det er både godt og effektivt at stå lidt op indimellem.

  • Vær afspændt. En god holdning vil sige, at du er afspændt. Skal du anstrenge dig for at holde en afslappet rank holdning, behøver du nok træning for både at blive stærkere og mere smidig. Du skal træne alle de involverede muskler, især ryg og mave. Find gode, målrettede øvelser på aktivtræning.dk.

  • I bevægelse skal du også huske at være bevidst om din positur. Holdning er nemlig et dynamisk fænomen, så det er ikke gjort med at stå med en god holdning, hvis du mister den, så snart du går eller løber.

  • Dyrk styrketræning for overkroppen, hvis du løbetræner regelmæssigt. Dermed sikrer du, at du beholder muskelbalancen i kroppen.

  • Undgå overdreven træning af brystet. Korte brystmuskler trækker automatisk skuldrene frem, og det forværrer en kritisk holdning. Vær omhyggelig med at strække.

  • Modvirk stivhed. Har du bakset med at bære tunge sager, arbejdet i dårlige stillinger eller bare siddet stille i mange timer, er det ekstra vigtigt, at du forebygger stivhed ved fx at træne eller gå en lang tur.

  • Kig efter! Når du passerer et spejl eller et stort spejlende vindue, så tjek din holdning. Det minder dig om at holde overkroppen oprejst og rank.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: