© Colourbox

B-mennesker skipper træningen

Svært ved at komme afsted til træning? Så er det måske døgnrytmen, den er gal med, påpeger ny forskning.

13. august 2014

Går du sent i seng og sover længe om morgenen, er der større risiko for, at du springer træningen over. B-mennesker har nemlig flere stillesiddende timer end A-mennesker og har sværere ved at fastholde en træningsrutine. Det viser ny forskning fra Northwestern University i Chicago.

De forsøgspersoner, der karakteriserede sig selv som ‘natteravne’, oplevede, at det var sværere at få trænet i hverdagen, og de brugte oftere undskyldninger for at skippe træningen – fx at de ikke havde tid.

– Selv blandt sunde, aktive personer hænger den foretrukne døgnrytme tæt sammen med aktivitetsmønstre og holdninger til fysisk aktivitet, siger forsøgsleder Kelly G. Baron.

VEND DIN DØGNRYTME

  • Kun cirka 30 procent af befolkningen menes at være enten A-mennesker eller B-mennesker. Resten kan nemt vænne sig til en ny døgnrytme.
  • Vil du gerne blive bedre til at stå tidligt op, er faste sengetider dit bedste våben. Gå fx i seng kl. 22 hver aften, og sørg for at få 7-8 timers søvn. Kun udprægede B-mennesker vil fortsat føle sig smadrede om morgenen efter 1-2 uger.
  • Skru ned for det kunstige lys fra computere og TV-skærme en time før sengetid.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: