Band dig stærk.
Band dig stærk.

Du behøver ikke skrige dine eder og forbandelser ud for at få effekt. I forsøget blev der bandet ved normal volumen. 

Bandeord giver dig superkræfter

Det hjælper at bande, når du skal yde noget ekstra.

16. maj 2017 af Jesper U. Larsen

Skal du løfte en ekstra tung vægt i fitnesscentret eller sætte spurten ind før målstregen? Så kan det hjælpe at tale grimt imens.

Et nyt studie viser nemlig, at man kortvarigt kan øge sin styrke ved at bande.

Forskerne rekrutterede 81 deltagere til forsøget. De blev enten sat til at køre på en kondicykel ved maksimal intensitet i 30 sekunder eller udføre en simpel grebsstyrke-test.

Bandeord stjæler opmærksomhed

Deltagernes præstation i de fysiske tests blev målt under to forskellige forhold: Et hvor de skulle gentage et valgfrit bandeord under testen, og et hvor de skulle gentage et neutralt ord.

Det viste sig, at deltagerne trådte med næsten 3 procent større kraft i pedalerne, når de bandede. Og deres grebsstyrke blev øget med 8 procent.

Forskerne mener, at bandeordene tager vores opmærksomhed væk fra, hvor hårdt aktiviteten føles, uden at de dog kan forklare, hvorfor neutrale ord ikke har samme effekt.

Højere smertetærskel

Tidligere undersøgelser har vist, at man også bedre kan udholde smerte, hvis man får lov til at bande imens.

Her lød forklaringen, at bandeordene stimulerer det såkaldte sympatiske nervesystem, som gør os klar til at kæmpe eller flygte, når vi møder fare.

Men i det nye forsøg så man ikke de fysiske tegn, der normalt forbindes med kæmp eller flygt-responsen. Så forklaringen må være end anden, og den vil forskerne nu forsøge at finde.  

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: