Crossfit på stuegulvet

Her får du et effektivt crossfitprogram, du kan lave derhjemme. Uanset om du er hærdet crossfitter, der lige må springe dagens træning i centret over, eller aldrig har prøvet crossfit før, får du en effektiv omgang træning.

2. april 2014 af Jannik Petersen og Fredrik Ægidius

Kræver crossfit ikke en masse udstyr som kettlebells, vægtstænger og tunge vægtskiver? Næ, du kan sagtens dyrke tidens hotteste træningstrend hjemme på stuegulvet uden at eje træningsredskaber.

Crossfit-øvelser findes i et hav af afskygninger, og mange af de mest effektive foregår alene med din egen kropsvægt som modstand. Her får du 5 super gode øvelser, der kræver et minimum af grej, og som på bare 10 minutter giver dig en fantastisk alsidig omgang træning.

Crossfit er styrketræning og kondition på én gang

Det gode ved crossfit er nemlig, at du på utrolig kort tid kan få trænet hele kroppen. Crossfit består af såkaldte flerledsøvelser, det vil sige øvelser, der aktiverer mange af kroppens led på én gang.

Det betyder igen, at mange muskler sættes til at arbejde hårdt - og når de gør det, stiger din puls desuden markant. Crossfit giver dig derfor både styrketræning og konditionstræning på én og samme tid.

Træn crossfit med vægt

Efterhånden som du forvandler dig fra utrænet nybegynder til hærdet crossfitter, kan du med fordel begynde at løfte på noget, der vejer nogle kilo - for at give dig større udfordringer, som passer til din nyvundne styrke.

Har du håndvægte, kettlebells eller lignende, kan du med fordel bruge dem, men en stol, en kasse eller en af dine unger af passende størrelse, kan sagtens bruges i stedet!

Træner du allerede flere gange om ugen i crossfit-centret, kender du sikkert nogle af øvelserne i vores program. Andre er nye for dig, og giver dig udfordringer, som udvikler din styrke. Må du af den ene eller den anden årsag springe turen til crossfitcentret over i dag, får du her det perfekte nødprogram, du kan lave derhjemme.

Log ind her og hent crossfit-øvelser, du kan lave som hjemmetræning

Har du ikke en profil, kan du hurtigt oprette én - det er gratis! Klik på "Hent artikel" - så kan du oprette dig derfra.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: