Dyrk crossfit og bliv klogere

Crossfit er ikke bare hamrende effektiv træning af kroppen - det holder også hjernen i topform!

9. maj 2016

Det er grundigt fastslået, at crossfit giver god og effektiv træning af kroppen, og nu kan vi føje endnu en gevinst til listen: Hjernen bliver nemlig også holdt i topform af den rå træning, viser ny forskning.

Ud over en klar forbedring af konditionen og fedtprocenten medførte crossfit-træningen en markant højere blodkoncentration af proteinet BDNF (brain-derived neurotrophic factor) hos deltagerne i forsøget. BDNF er involveret i dannelsen af nye nerveceller og har stor betydning for vores indlæring og hukommelse.

Deltagerne dyrkede crossfit i en time to gange om ugen.

Kilde: Journal of Physiology and Pharmacology

Løb og lær

Crossfit er ikke den eneste træningsform, der giver hjernen et boost. På baggrund af rotteforsøg har finske forskere netop konkluderet, at konditionstræning som fx løb øger aktiviteten i hippocampus – den del af hjernen, der styrer vores indlæring. HIIT og styrketræning viste sig ikke at have samme positive effekt som løb over længere distancer.Kilde: The Journal of Physiology

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: