© Getty Images

Derfor skal du træne om morgenen

Udnyt den lyse sommertid, stå tidligt op og træn, inden du begynder på dagens dont. Udover at få træningen tidligt "overstået", så får du også en række fysiske og mentale fordele.

Det er både nemmere og markant sjovere at træne, mens det er lyst og lækkert. Og de lyse morgener er da også som designet til morgentræning.

For udover at du kommer tidligt op og kan træne, mens gader og stræder ligger øde hen, og trafikken endnu er på lavt blus, så er der også en hel række fysiske og mentale fordele ved morgentræning.

Morgentræning
Tag din lykkepille:

Træning udløser masser af endorfiner i din hjerne, i nerve- og i mave-tarm-systemet. Endorfiner kaldes også for naturlige lykkepiller, og når du allerede ‘tager’ dem fra morgenstunden, så smitter det af på dit humør langt op af dagen.

Forbrænd mere fedt:

Det er ikke nødvendigt at spise inden træningen. Hvis du dropper morgenmaden kan du faktisk øge fedtforbrændingen med omkring 20 procent resten af dagen, viser nyere forskning. Årsagen er, at kroppen i mangel på kulhydrater i stedet forbrænder fedt, og den effekt holder dagen ud.

Dit blodtryk falder:

Morgentræning er godt for dit blodtryk. Forskerne ved godt nok ikke hvorfor, men det har vist sig, at træningen om morgenen kan få dit blodtryk til at falde med ca. 10 procent resten af dagen og hele 25 procent om natten.

Bedre søvn:

Effekterne af morgentræning varer helt til næste morgen. Det har nemlig vist sig, at din nattesøvn også bliver væsentlig forbedret.

Sådan kommer du i gang med morgentræning

Klik herunder og få gode råd til morgentræning og hvordan du bliver en "early bird".

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: