© Colourbox

Er rulleskøjter god træning?

Jeg har pådraget mig en løbeskade. Vil det være en god idé at holde formen ved lige på rulleskøjter?

Ja, rulleskøjter er super god konditionstræning. Når du ruller hen over asfalten, får du hurtigt pulsen op, uden at benene udsættes for løbetræningens hårde landinger.

Når du bliver en teknisk dygtig skater, kan du få lige så god konditionstræning ud af en tur på rulleskøjter som af en løbetur. Kroppen er nemlig ligeglad med, hvordan du får pulsen op – når bare den kommer tilpas højt op, gavner det konditionen.

Da rulleskøjteløb samtidig har mange ting tilfælles med almindeligt løb, er der stor overførbarhed fra skøjte- til løbetræning. Fx styrker du nogle af de samme muskler i ryg og mave.

Er du ikke en øvet og skrap rulleskøjteløber, så investér lidt tid i at blive god til at bremse og skifte retning i fart, før du tager ud på lange træningsture.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: