Mand træner biceps
© iStock

11 styrketræningsudtryk, du skal kende

Slip for at ligne et stort spørgsmålstegn, når du bliver talt til i fitnesscenteret. Her er din ordbog over alt det træningsslang, du skal kende til.

9. januar 2017 af Brian Henneberg

1. Reps

Reps, repetitioner og gentagelser er betegnelser for det samme. Det dækker over, hvor mange gange du løfter vægten. Løfter du den 10 gange, inden du holder pause, har du taget 10 reps

2. Dropsæt

En teknik, hvor du umiddelbart efter dit sidste almindelige sæt tager en lidt lettere vægt og løfter videre. Når du ikke kan tage flere reps, ‘dropper’ du vægten endnu en gang og fortsætter. 

3. Failure

At træne til failure betyder, at man træner, til man overhovedet ikke kan løfte vægten mere. Det kaldes også at træne til udmattelse.

4. Guns

Slang for biceps (musklen på forsiden af overarmen).

5. Intensitet

Den vægt, du kun lige kan løfte én gang, kaldes one repetition max (1RM). Intensitet dækker over en vis procentdel af dit 1RM. 80 % af 1RM er fx en ret høj intensitet (tunge vægte, få reps). 

6. “Hvor meget mangler du?”

Betyder, om du snart er færdig med det udstyr, du bruger. Her svarer du altid i antal sæt. Sæt er antallet af runder, du laver, af en bestemt øvelse, fx 3 sæt a 10 reps.

7. Progression

For at blive større og stærkere er det vigtigt, at musklerne hele tiden udfordres. Det gøres bl.a. ved lige så stille at øge vægten hen over ugerne. Det er dette, man kalder progression.

8. DOMS

Står for ‘delayed onset muscle soreness’ – altså forsinket muskel-

ømhed. Det er en betegnelse for den muskelømhed, man kan opleve i dagene efter træning.

9. ROM

Står for ‘range of motion’ og er en betegnelse for, hvor stort bevægelsesudslag du har i en øvelse. Fuld ROM betyder fx, at lårene kommer helt ned parallelt med gulvet, når du kører squat.

10. SPLIT

Dækker over, hvor ofte du træner de forskellige muskelgrupper. Med et 3-split har man fx delt kroppen op i 3. Hvis du derimod træner hele kroppen hver gang, hedder det fullbody.

11. Koncentrisk

Når du løfter vægten mod tyngden, kaldes det koncentrisk. Når du sænker vægten igen, kaldes det excentrisk. Generelt gælder det, at vægten skal løftes hurtigt og sænkes langsomt. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: