Nummer 1.
Nummer 1.

Romaskinen giver fænomenal konditionstræning, samtidig med at du styrker musklerne i hele kroppen. 

Romaskinen er fitnesscentrets mest effektive

Personlige trænere har kåret romaskinen til den bedste kardiomaskine.

28. februar 2017 af Jesper U. Larsen

Romaskinen er fitnesscentrets mest effektive kardiomaskine. Det er konklusionen i en rundspørge, som den britiske fitnesskæde The Gym Group har lavet blandt 1.400 personlige trænere.

Hele 47 procent af trænerne peger på romaskinen som nummer ét, og den tager dermed en sikker førsteplads foran løbebåndet (25 procent), crosstraineren (12 procent), stepmaskinen (8 procent) og motionscyklen (2 procent).

Derfor er den så genial

Romaskinen giver fremragende helkropstræning, fordi stort set alle muskelgrupper i kroppen er aktive, når du slider i maskinen. Ben, baller, kropskerne, ryg og arme bliver udfordret, mens din kondition skyder i vejret. Det kan ingen af de andre kardiomaskiner i centret hamle op med.

Samtidig er roning skånsomt for kroppen, fordi der ikke er de hårde stød op gennem kroppen, som du fx får under løb, så risikoen for skader er lav. For at undgå overbelastning og få mest muligt ud af træningen er det dog vigtigt, at du først lærer den rigtige roteknik.

Kom godt i gang

Er du blevet tændt på roning, så læs vores guide til romaskinen, eller gå direkte til vores effektive program til romaskinen.  

Få flere spændene træningsprogrammer med Aktiv Træning. Lige nu kan du få 3 nr. af Aktiv Træning + træningstrøje fra Craft for 99,50 kr HER.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: