© PR

Verdens dyreste fitness-centre

Synes du, at du betaler for meget for dit medlemskab i det lokale fitness-center? Så skal du være glad for, at du ikke træner her!

19. juli 2016 af Christian Thestrup

Har du nogensinde mødt Hugh Jackman, Brad Pitt eller The Rock i dit fitness-center? Så skyldes det både, at de bor på den anden side af jordkloden – og at de træner steder, hvor folk med almindelige job ikke har råd til at komme. Som fx et af disse steder.

E at Equinox, New York

© PR

Er du træt af at bade med andre? Så er ’E at Equinox’ noget for dig. Her får man sit eget omklædningsværelse med bruser, lækre hudplejeprodukter og friske håndklæder. I træningslokalet står der altid instruktører klar til at hjælpe, og du kan selvfølgelig ringe til dem døgnet rundt, hvis du har spørgsmål. Den eksklusive klub har i øvrigt kun omkring 200 medlemmer, som bliver lukket ind, når de er blevet godkendt af øje-scanneren ved døren. Sejt.

Pris: 175.000 kr. om året

Centuryon, Vietnam

© PR

Italiensk marmor på gulvene, guldvaske i omklædningsrummet og masser af high tech-træningsmaskiner. Der er ikke sparet på noget i det vietnamesiske fitnesscenter Centuryon, som endda har installeret en otte-kantet kamparena mage til dem, man bruger i Ultimate Fighting, fordi… ja, hvorfor ikke.

Pris: 162.000 kr. om året

Houstonian Fitness Club, Houston

© PR

Det billigste medlemskab hos Houstonian Fitness Club i Houston, Texas, koster 50.000 kr. om året. Men hvis du vil have fuld adgang til den store luksuriøse grund med de 300 maskiner, tre swimmingpools, otte tennisbaner, løbebanen, klatrevæggen, basketball-banen og de 30 personlige trænere, skal du af med 161.000 kr. om året. Plus et månedligt abonnement på 1.300 kr. Men så får du også en gratis badekåbe en gang om året.

© PR

Pris: 161.000 kr. om året

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: