Fartleg med returløb

Fartleg handler om at lege med farten og går ud på at variere intensiteten på løbeturen ved, at I udser jer nogle bestemte fikspunkter, fx en bænk, et markant træ eller en bakketop, som der løbes hurtigt hen til, hvorpå der jogges videre til næste fikspunkt.

Hvad Fartleg handler om at lege med farten og går ud på at variere intensiteten på løbeturen ved, at I udser jer nogle bestemte fikspunkter, fx en bænk, et markant træ eller en bakketop, som der løbes hurtigt hen til, hvorpå der jogges videre til næste fikspunkt.

Hvor Det er sjovest at løbe fartleg i parker eller skove, hvor der er masser af naturlige fikspunkter, og hvor terrænforskelle byder på fortrinlig variation.

Hvordan Aftal turens samlede varighed, og løb af sted. Dernæst skiftes I til at udvælge de næste 2 fikspunkter, det første til hurtigt løb og det andet til rolig jog. Både de rolige og de hurtige sekvenser bør maksimalt være på 1 minut. Ved de intensive dele løber I hurtigst muligt. Den hurtigste løber når punktet først, vender om og løber tilbage mod den langsommere løber, vender igen om og løber op til fikspunktet, som med lidt timing nås samtidig. Jog sammen til næste fikspunkt, og gentag scenariet.

Hvorfor I får tilbagelagt en god tur sammen, og I får presset pulsen i vejret, så konditionen bliver toptunet, og evnen til at løbe med høj intensitet forbedres.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: