I topform på en halv time

Høj intensiv interval træning - HIIT- er virkelig et hit. Ingen træningsform fyrer så mange kalorier af i løbet af 30 minutters træning.

HIIT er super effektiv høj intensiv træning

En halv time er ikke meget træningstid. Men hvis du træner høj intensiv interval træning – de såkaldte HIIT-intervaller – kan du faktisk forbrænde næsten 400 kcal på den tid (svarer til en Marsbar i kingsize). Det er 45 pct. mere end du forbrænder ved løb og næsten dobbelt så meget som ved at gå.

Det er konklusionen, efter at amerikanske forskere har målt på en gruppe mænd, der trænede forskellige populære discipliner i 30 minutter ad gangen. HIIT viste sig at være den klart mest effektive træning, til trods for at træningen bestod af helt korte 20-sekunders intervaller efterfulgt af 40 sekunders pause. Så vil du have en effektiv omgang træning, men er tiden knap, så er HIIT vejen frem.

Forskerne påpeger også, at HIIT træner hele kroppen og både styrker kondition og muskelstyrke.

SÅ MEGET KAN DU FORBRÆNDE PÅ 30 MINUTTER
  • HIIT: 390 kcal
  • Løb*: 285 kcal
  • Cykling*: 276 kcal
  • Styrketræning: 264 kcal
  • Gang: 206 kcal

*(moderat intensitet)

HIIT træningsprogram

Hvis du vil træne efter HIIT princippet skal du have fat i et HIIT træningsprogram der fører dig gennem den høj intensive interval træning. Her kan du finde et gratis HIIT træningsprogram til både kondicykel og crosstrainer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: