Kajak

TræningsindholdKajakroning er både mentalt og fysisk guf for dig. Alt efter lyst og temperament kan man dyrke sporten på havet, søer eller åer. Og du kan sagtens træne både kondition, styrke og balance ude på vandet. TræningsudbytteEn tur i kajakken udfordrer flere af de store muskelgrupper, og du styrer selv, om du fx vil ro lange udholdenhedsture, presse din kondition og styrke med rå intervaller eller bare stresse af. Begynderfaktor

31. marts 2011

Træningsindhold

Kajakroning er både mentalt og fysisk guf for dig. Alt efter lyst og temperament kan man dyrke sporten på havet, søer eller åer. Og du kan sagtens træne både kondition, styrke og balance ude på vandet.

Træningsudbytte

En tur i kajakken udfordrer flere af de store muskelgrupper, og du styrer selv, om du fx vil ro lange udholdenhedsture, presse din kondition og styrke med rå intervaller eller bare stresse af.

Begynderfaktor

Inden du begiver dig ud på vandet, skal du introduceres til teknikken og sikkerheden. Du skal lære at komme ned i kajakken og op igen, at holde balancen ude på vandet, at skabe fremdrift, og hvordan du svinger og bremser.

Motivation

Motivationen ligger i at dyrke en anderledes sport, hvor du kombinerer det fysiske og det mentale. Og i meget høj grad får en udpræget naturoplevelse, hvor du virkelig mærker sol, vind og vejr.

Socialfaktor

I bund og grund er det en sport, du dyrker selv. Dog opnår du typisk et markant fællesskab i klubregi. Du kan også tage ud på søen med andre, men du er dybest set dig selv på vandet.

Klassiske faldgruber

For at holde træningsudbyttet er det vigtigt, at du ikke ender med at padle rundt på må og få og sidde og kigge på natur. Forsøg at få struktur på din træning. Du kan fx lægge intervaller ind på en lang tur, og du kan eksperimentere med fartleg.

Kom godt i gang

Du skal finde en kajakklub, hvor du kan blive introduceret til sporten og sikkerheden. Det foregår via introduktionskurser og munder ud i et medlemskab. Som medlem kan du så komme og bruge en kajak i klubben, når du vil træne.

Det koster det

Melder du dig ind i en klub, så behøver du ikke at investere i en dyr kajak. Du kan fint bruge dit almindelige sportstøj, så du behøver heller ikke at investere vildt for at komme i gang. På sigt vil du sikkert blive interesseret i lidt specialudstyr.

Sæsonbestemt

Det er altid køligere ude på vandet, og det mærker du selvfølgelig i kajakken. Så på grund af vind og vejr er forår og sommer klart favoritsæson for kajaksport.

Tidsforbrug

Du skal regne med transport til og fra søer, åer eller havet. I begyndelsen vil du typisk være på vandet i en times tid.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: