Kort og hårdt – også på cyklen

Mindre træning, større effekt. Det er konklusionen i nyt studie, der gør op med måden, vi traditionelt har tænkt cykeltræning på.

13. marts 2013

Med nye træningsmetoder kan du være på vej mod din bedste cykelsæson, viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

Her har forskerne undersøgt effekten af højintens sprinttræning på garvede motionister. De erfarne cykelryttere gik fra en ugentlig træningsmængde på 211 km i snit til bare 70 km. Til gengæld bestod al deres træning af hårde intervaller.Og effekten var markant.

Cykelrytterne forbedrede både kondition, præstation på en tidskørsel og sprintevne.

– Resultaterne er særlig interessante, fordi der er taleom cykelryttere, der har trænet i mange år. De har typisk vanskeligt ved at forbedre sig, siger Thomas P. Gunnarsson, der står bag forskningen.

Han mener, at resultaterne kan ændre motionisters måde at cykeltræne på. – Meget tyder på, at det ikke er mængden af træning, der giver effekt, men kvaliteten af træningen.

Jeg tror, at der er mange ægtefæller rundtomkring, der vil sætte pris på vores resultater, for de viser, at man ikke behøver at bruge timer i sadlen for at få effekt.

Thomas P. Gunnarsson anbefaler, at man enten lægger nogle intervaller ind i sin træning et par gange om ugen eller snupper nogle perioder på 6-8 uger, hvor man kun træner intervaller.

Sådan trænede de

Sprintintervaller: 10-12 x 40 sekunder sprintintervaller op ad bakke. 4 minutters pause mellem hvert interval.

Konditionsintervaller: 4-5 x 4 minutter tempointervaller. 2 minutters pause mellem intervallerne.

Forsøgspersonerne trænede 4 gange om ugen i 7 uger. De vekslede mellem de 2 typer intervaller.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: