Mænd på cykel, Cykler, Spurt, Træt, Sommer
© Andreas Mikkel Hansen

20 tip til en god cykelsommer

Vi har samlet 20 kontante tip, som sikrer dig inspiration til en fantastisk cykelsæson.

30. april 2012

Uanset om du er til landevej eller mountainbike, så er sommeren med lange, lyse dage den periode, hvor der bliver trænet mest.

Husk, at hvile er lige så vigtig som træning Cykelturene er vigtige. Men det er, når du ligger på sofaen og slapper af, at kroppen restituerer og bliver stærkere. I takt med at du cykler mere og hårdere i sommermånederne, er det også vigtigt, at du får hvilet ordentligt ud. Mens du ligger på sofaen, bliver dine muskler løsnet op, og de affaldsstoffer, der bliver ophobet under træningen, bliver transporteret væk og udskilt fra kroppen.

Løft træningen med en wattmåler Det kan godt være, at den er dyr, men en wattmåler er den bedste og mest præcise måde at holde styr på, hvor hårdt du træner. Med en wattmåler på cyklen sikrer du dig, at hver eneste kilometer, du træner, bliver udnyttet optimalt. Watt-tællingen giver dig – til forskel fra pulsmåling eller din fart målt i kilometer i timen – et præcist udtryk for, hvor meget kraft du lægger i pedalerne. Og ved at bruge det som træningsredskab undgår du at spilde tiden med at træne for hårdt – eller ikke træne hårdt nok. Det er også perfekt, hvis du træner meget alene.

Beskyt dig mod solen med rigelig faktor Sollys er godt, og i små mængder har kroppen brug for det for at producere D-vitamin. Men uv-lyset fra solens stråler forårsager på kort sigt vævsskader, og på lang sigt kan det give vævsforandringer i form af hudkræft. Det undgår du ved at passe på med at blive forbrændt – og redskabet er såre enkelt: Brug solcreme med en tilstrækkelig faktor. Og undgå at cykle i de timer, hvor solen står højest på himlen, nemlig mellem klokken 12 og 15.

Kør til med kun ét ben i pedalen Du kan med en nem og afvekslende øvelse træne dit tråd og styrke dine ben, hvis du prøver etbenstræning på cyklen. Du gør sådan her: Vælg enten en bakke ud, eller kig på din cykelcomputer, og tag tid i 1 minut. Vælg et mellemhårdt gear, og klik så det ene ben ud af pedalen, og lad det hænge bagud. Når du træder med kun ét ben, tvinges det aktive ben på overarbejde, og du styrker både muskelfibre og sener. Skift ben efter 1 minut. Husk – fokusér på at træde rundt med benet, og pas på med at ‘hugge’ med overkroppen og bruge armene. Vælg hellere et lettere gear.

Prøv kræfter med den lille BMX-cykel Variér din træning med en tur til en af de mange BMX-klubber. På den lille specialcykel får du trænet dine musklers eksplosivitet, og de korte pas sætter kredsløbet på overarbejde. På de snørklede baner arbejder du samtidig med din teknik.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: