© iStockphoto

Hvor meget betyder det runde tråd for min fart?

Hvad er fidusen ved det runde tråd? Hvordan gør man?

Fordi vi har lært at køre på cykel med almindelige pedaler, sidder det i rygmarven, at farten bestemmes af, hvor hårdt vi træder ned i pedalen.

Men kører du med cykelklamper, så foden sidder fast på pedalen, har du mulighed for også at udnytte det såkaldt runde tråd, hvor du både træder ned og trækker pedalen op til toppositionen igen. Egentlig burde begrebet hedde det ovale tråd, fordi du fra ‘klokken 12’ og ned til ‘klokken 4’ faktisk bør træde fremad og følge pedalarmens bevægelse. Her udvikler du cirka 65 procent af din fremdrift eller power.

Fra ‘klokken 4’ til ‘klokken 5’ følger en kort fase, hvor du træder lodret, men herefter begynder den fase, som Tour de France-vinderen Greg LeMond kaldte for ‘skrab møg af skoen-fasen’. Mellem ‘klokken 5’ og ‘klokken 8’ laver du nemlig en bevægelse med foden, som minder om at skrabe skosålen af mod en kantsten.

Denne fase står for cirka 25 procent af din power. Fra ‘klokken 8’ til ‘klokken 12’ trækker du aktivt pedalen op, og denne fase leverer cirka 10 procent af din power.

Det runde/ovale tråd hjælper dig primært over de døde punkter, når pedalen er i top eller bund. Teknikken er for prof-ryttere et uvurderligt redskab – og dermed også noget, som alle ambitiøse motionister med fordel kan øve sig i.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: