© iStockphoto

Hvordan bruger jeg benet når jeg skal dreje skarpt?

Hvad er fidusen ved at stritte med knæet, når man skal skære et skarpt sving?

Det strittende knæ er en vital del af svingteknikken på landevej. Fører du ikke knæet ud til siden, kan du ganske enkelt ikke skære skarpe sving i høj fart, men vil i stedet blive tvunget til at sætte farten ned.

Knæet virker som en vægtstang, der balancerer cyklen, så du kan foretage et skarpt sving uden at miste fart. Husk, at knæet skal ud til den samme side, som du lægger cyklen ned i – altså ind mod svinget.

Det er vigtigt, at du træder pedalen på den modsatte side helt i bund, før du begynder at svinge. Det giver dels en god vægtfordeling, dels forhindrer det pedalen på indersiden i at fange asfalten, så du styrter. Mens du lægger cyklen ned og peger knæet ind i svinget, er det vigtigt, at du slapper af i skuldre og arme. Det er primært placeringen af din kropsvægt, der styrer cyklen.

Kig derhen, hvor du gerne vil køre – ikke derhen, hvor du frygter at ende. Vent med at træde i pedalerne igen, indtil du er gennem svinget og har rettet cyklen op. Træn teknikken ved at køre på en lille rundstrækning med et skarpt sving.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: