© Istock

Hvordan cykler vi sikkert i gruppe?

Vi er en lille gruppe på seks, der er begyndt at cykle på landevej sammen. Hvordan gør vi det sikrest?

Det kræver en del tilvænning at køre sammen i en gruppe. Man har en tendens til at kigge direkte ned på sit forhjul, fordi man er usikker, men det er vigtigt at have øjnene længere fremme for at holde overblikket.

Sørg også for, at I klart kommunikerer med råb og håndtegn, så alle ved, hvilke forhindringer der venter forude eller bagfra. Nedenfor kan du se nogle af de vigtigste signaler, I bør kende.

OPRÅB!

Rytterne skal højlydt gøre hinanden opmærksomme på, at der kommer forhindringer, og eventuelt udpege, til hvilken side forhindringen kommer.

  • Forfra! råber den forreste rytter, hvis der kommer trafikanter forfra.
  • Bagfra! råber den bagerste rytter, hvis der kommer en bil bagfra.
  • En og en! er signal til, at gruppen skal køre i enkeltkolonne, hvis der fx køres to og to på en smal landevej.
  • Se op! signalerer, at alle skal være særlig opmærksomme, fx ved lyskryds.
  • Defekt! råbes ved defekt – fx punktering.
  • Fri! råbes, inden I drejer skarpt. Det betyder, at alle kører igennem svinget i det tempo, de magter. Gruppen samles så igen efter svinget.
  • Pift, hvis du overhaler en anden rytter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: