Hvorfor er cykelrytteres ben større?

Hvorfor har cykelryttere meget større ben end fx eliteløbere, som nærmest ingen ben har?

Kravene til muskelstyrke er generelt højere for en cykelrytter end for en løber. Når der trædes hårdt på cyklen, skal lårmuskulaturen generere meget kraft for at trykke pedalerne rundt, og det får muskelfibrene til at gro i diameter. Det gælder i særlig grad under sprint og accelerationer, men også under en enkeltstart trædes der godt igennem. Man skulle måske ikke tro det, men under løb er der langt mindre ‘tryk’ ned i underlaget.

Faktisk er der undersøgelser, der viser, at de bedste løbere stort set ikke trykker af, men i stedet løfter foden hurtigt fri fra jorden. Kraftpåvirkningen ind i lårmusklerne er derfor primært opbremsende og knyttet til landingen. Jo bedre løbeøkonomi du udvikler, jo mindre bliver denne påvirkning, og derfor daler kravet til muskelstyrke, i takt med at du bliver en bedre løber.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: