Gelé! Cykelhandsker med gelpuder kan afhjælpe sovende hænder.

Hvorfor sover mine hænder på cykelturen?

Jeg oplever ofte, at mine hænder begynder at sove, når jeg cykler. Hvad skyldes det, og er der noget, jeg kan gøre for at forhindre det?

5. september 2013 af Jannik Petersen

Problemet skyldes de tre store nerver, der løber ned ad armen og fortsætter ud i hånden. Den inderste nerve, nervus ulnaris, løber langs kanten af håndleddet, og den sovende fornemmelse opstår, fordi nerven kommer i klemme, når du hviler tungt på hænderne.

Ryst hænderne på skift – det lindrer kortvarigt. Væn dig også til at skifte håndstilling ofte, mens du cykler, så du både holder om bremsegrebenes top, hviler på selve styrets overside og griber om bukkehornene.

Det kan også hjælpe at investere i et par cykelhandsker med gelpuder.

Mere langsigtet skal du og en dygtig cykelmekaniker arbejde med din siddestilling. Du hviler muligvis alt for tungt på dine hænder, fordi styret er for langt nede.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: