Nu kan du blive verdensmester

Gør din racer klar, og kæmp med om cykel-VM. UCI World Cykling Tour, en slags cykel-VM for amatører, kommer til Danmark - og du kan være med.

13. marts 2013

Nu kan du gøre profferne efter og slås for den regnbuefarvede VM-trøje.

Til maj er København og Helsingør nemlig vært for en afdeling af UCI World Cycling Tour – en slags cykel-VM for amatører. Løbet er for alle cykelmotionister, der har lyst til at konkurrere på professionelle vilkår og prøve sig selv af i et stort cykelfelt.

Løbet indledes 10. maj med en enkeltstart på en hurtig, men også teknisk krævende rute med start og mål i Helsingør. Ligesom til et professionelt cykelløb vil hver rytter blive ledsaget af en motorcykel gennem det 28 km lange muskelsyrebad.

Herefter er der en enkelt hviledag, inden det store landevejsløb skydes i gang 12. maj på en 145 km lang rundtur.

Starten lyder ved Fælledparken på Østerbro i København, og ruten går så ud i det sjællandske landskab, inden der er opløbsstrækning på Øster Allé ved Parken.

Til start er også ca. 80 motorcykler, der skal bane vejen og stå for service.

Langs ruten vil der være diverse ‘hotspots’ og tilskuervenlige passager.

Læs mere her

Fakta

Den danske VM-afdeling har plads til 700 enkeltstarts-ryttere og 2.500 til landevejsløbet.

De bedste i hver aldersgruppe får muligheden for at kvalificere sig til den store VM-finale i Italien i september 2013.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: