Er du skarp på cyklen? Prøv en simpel formtest og få svaret.

Sådan tester du formen på cyklen

Hvordan står det egentlig til med din cykelform? Det kan en enkel formtest svare på.

31. marts 2015 af Christian Martinez.

Testruten er et simpelt og effektivt værktøj, der giver dig et øjeblikkeligt overblik over din fysiske form. Helt praktisk er det en kort, velkendt rute, som du cykler regelmæssigt, og som kan varieres alt efter din form og ambitioner. Dermed er en testrute altså også genial til at måle dine fremskridt hen igennem sæsonen.

En tilbagevendende testtur er også en god motivation i din træning: Du får fx et månedligt mål at arbejde hen imod – og en spændende træningstur. Konkurrenceelementet gør desuden testen til en sjov træningsform, som du kan bruge til at presse dig selv.

Det kan også på lang sigt motivere dig til at forbedre din ydeevne: Hvis du er utrænet eller nybegynder, vil du navnlig i starten se klare fremskridt, selvom du måske ikke presser kroppen til det yderste. Senere er det vigtigt, at du presser kroppen, hvis du vil forbedre din formkurve.

Sørg altid for at finde et tempo, så de sidste 7-8 minutter af testturen bliver med maksimal anstrengelse. Og nyd så konkurrencen med dig selv.

Test din cykelform

Download pdf'en herunder, find din favorit blandt 5 skarpe testruter og få svaret på, hvordan det står til med din cykelform.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: