196 marathonløb i 196 lande på 550 dage(!)

Den britiske løber Nick Butter har netop taget hul på en kæmpe udfordring: Han vil løbe et marathon i hvert land i verden – på 550 dage!

9. januar 2018 af Christian Thestrup

For de fleste løbere er et enkelt eller to marathonløb om året rigeligt. Men ikke for Nick Butter. Den britiske langdistanceløber har netop taget hul på et projekt, hvor han i løbet af de næste 18 måneder – eller 550 dage – skal løbe et marathonløb i alle lande i verden.

Ideen opstod, da han i sommeren 2016 løb det ekstreme ultraløb Marathon des Sables i Sahara. Her faldt han i snak med en af de andre deltagere ved navn Kevin, der var uhelbredeligt syg af prostatakræft. Mødet påvirkede Nick Butter så meget, at han besluttede sig for at lave et løbeprojekt for at samle 2,5 mio. kr. ind til fordel for prostatakræft.

Og den 6. januar i år lød startskuddet for det første marathon, der foregik i Toronto, Canada. Indtil da har 90 procent af forberedelserne handlet om logistik med at koordinere visum, fly, overnatninger og forplejning. Turen er planlagt, så han undervejs kommer til at løbe de seks 'store' marathonløb, nemlig London, Berlin, Tokyo, Boston, Chicago og New York, men mange steder kommer han til at løbe de 42195 meter alene eller sammen med lokale. Det er ikke ligefrem hver dag, at der for eksempel er et officielt marathonløb i Burundi, Nord Korea eller Vatikanet for den sags skyld.

Nick Butter er ikke så bekymret for den fysiske udfordring i projektet. Til gengæld er han – skal vi sige – opmærksom på, at det i lande som El Salvador, Venzuela og Irak er populært at bortføre folk, ligesom der i mange afrikanske lande findes dyr i naturen, som man har mere lyst til at løbe væk fra end hen til.

Efter planen ankommer Nick Butter til Danmark den 17. november 2018.

Giv din træning et boost!

Lige nu kan du få det suveræne bluetooth-headset Sudio TRE Sport til en ligeså suveræn pris sammen med Aktiv Træning. Sudio TRE Sport er lavet i et eksklusivt, skandinavisk design, og udover at have en super lyd og en suveræn pasform har det en batteritid på hele 9 timer ved brug, 10 dages standby-tid og en rækkevidde på 15 meter. Headsettet er desuden sved- og vandafvisende, har stemmestyring, og så kan du kontrollere musikken eller besvare opkald uden at tage telefonen op af lommen.


Få Sudio TRE Sport sammen med 4 numre af Aktiv Træning for KUN 179,50 kr. (+ 39,50 kr. i porto). Du sparer hele 887 kr. Men lad være med at vent for længe, for vi har kun et begrænset antal. Læs mere om det fantastiske tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: