© iStockphoto

3 tips til at få styr på NERVERNE op til dit løb

Debutanter såvel som garvede proffer oplever nerver før løb. Her får du 3 nemme tricks til at vende nerverne til din fordel!

16. august 2016 af Hans Westhausen Gottlieb

Hjertet hamrer af sted, benene føles som bly og munden er knastør.

De fleste kender nervøsiteten op til et løb, men i stedet for at frygte løbsnerverne, så bør man, ifølge forskningen, prøve at se dem som et tegn på, at man tager sig selv og sit løb alvorligt. At man ikke er ligeglad. Her er tre nemme tips til at tackle nerverne.

1. Skab faste rutiner Fordelen ved at have rutiner er, at de skaber en øget følelse af kontrol med situationen. Et studie fra University of Gloucestershire med deltidsprofessionelle fodboldspillere viste en markant nedsat nervøsitet blandt de spillere, der blev sat til at udføre et specifikt sæt før-kamp-rutiner. Det er ikke så afgørende, hvad rutinerne er, men blot at vælge nogle, der gør dig positivt indstillet.

2. Se nervøsitet som spændthed I stedet for at frygte nervøsiteten og kæmpe for at få den til at forsvinde, så se den i stedet fra en anden vinkel. Ifølge et studie fra Harvard Business School kan man simpelthen sige til sig selv: ”Jeg er spændt”, og det vil ændre din sindstilstand fra et trussels-mindset til et muligheds-mindset.

3. Brug dit kropssprog aktivt Et forsøg fra Columbia University og Harvard University har vist, at personer, der ændrer deres kropspositur, så de står i power pose med hænderne i siden og brystet hævet, både føler sig mere selvsikre og øger deres testosteronniveau i kroppen, mens kortisolniveauet sænkes.

Kilde: European Journal of Sport Science, Journal of Experimental Psychology, Psychological Science

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: