Træn hårdere
Træn hårdere

Hvis træningen altid går let som en leg, træner du ikke hårdt nok. 

© iStockphoto

4 tegn på, at du ikke løbetræner nok

Du har hørt om overtræning, men undertræning er formentlig en langt mere udbredt bremseklods for formudviklingen. Her er fire tegn på, at du ikke træner nok.

9. august 2017 af Hans Westhausen Gottlieb

1. Du forbedrer dig ikke

Det mest åbenlyse tegn på, at du træner for lidt (og/eller for let) er manglende formfremgang. Hold øje med formen ved at teste dig selv med jævne mellemrum. Løb fx et 5 km-testløb hver 5. uge og se om tiden forbedres. Alternativt kan du sammenligne træningspas. Fx bør din rolige 12 km-tur i denne uge ikke føles hårdere end din rolige 9-km tur for en måned siden. Forbedrer du dig ikke, så sæt træningen i system med et træningsprogram.

2. Træningen er blevet kedelig

Hvis ikke din træning er tilstrækkeligt udfordrende, så vil du sandsynligvis komme til at kede dig før eller siden. Og hvis ikke du føler, at du rykker dig, så er det kun et spørgsmål om tid, før du lægger træningen på hylden. Du behøver ikke at gøre træningen stjernehård for at fjerne kedsomheden, men nye udfordrende ruter eller nogle ekstra kilometer i roligt tempo kan hjælpe.

3. Du har ingen dårlige træningspas

Hvis du jævnligt presser dig selv, så vil du uvægerligt komme ud over kanten ind i mellem. Hvis du derimod aldrig oplever et træningspas, hvor du ikke kan præstere, så er det fordi dine pas ikke er hårde nok.

4. Du træner ikke hver dag

Bare rolig – du skal ikke løbe sveddryppende intervaller i rød zone hver dag. Men hvis du løber 2-3 korte ture om ugen, og tilbringer resten af ugen med bilkørsel, stillesiddende arbejde og sofa til aftenkaffen, er det ikke nok. Du kan fx gå eller cykle en rask tur på min. 30 min. på ikke-træningsdage, så du stadig får motion.

Vil du gerne vide mere om træning, skader, sundhed, motivation og meget mere, så tegn et abonnement på Aktiv Træning lige HER. I magasinet får du al den nyeste viden om træning og inspiration til at leve et sundere og mere aktivt liv.

Kilde: Outside Magazine


LÆS OGSÅ: Max-puls - sådan måler du din max-puls

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: