4 tips til en lun start på løbeturen

Det kan være svært at komme ud af døren, når kulden venter på den anden side af hoveddøren. Derfor har vi samlet fire tips, der gør mødet med de lave temperaturer lidt nemmere.

16. november 2017 af Jesper U. Larsen

Brrr. Det er blevet koldt udenfor, og lysten til en løbetur kan næsten fordufte ved tanken om den bidende kulde, der rammer dig, så snart du træder ud ad hoveddøren. Derfor har vi samlet fire tips, der kan give dig en lun start på vinterens løbeture.

1. Forvarm dit løbetøj

Har du svært ved at finde motivationen til at løbe udendørs på en kold dag, så læg træningstøjet klar ved radiatoren. Så er det lunt og dejligt at trække i.

2. Varm op indendørs

Lav en let opvarmning indendørs med øvelser som sprællemænd, høje knæløftninger og burpees. Så er du varm, allerede når du kommer ud. Opvarmning er i øvrigt særligt vigtig, når du skal træne i vinterkulden, da de ofte glatte underlag samt kolde led, sener og muskler øger risikoen for skader.

3. Snyd dig selv

Når det er virkelig svært at komme ud ad døren, så aftal med dig selv, at du kun behøver at løbe en kort tur på 1 km. Det gør det også lidt nemmere at bide kulden i sig. Og når du først er i gang, kommer energien og træningslysten som regel.

4. Klæd dig klogt på

Dit løbetøj skal sørge for, at du holder varmen, men uden at koge over efter 2 km. Klæd dig på efter det såkaldte trelagsprincip: Det inderste lag, der sidder direkte mod huden, skal trække sveden væk fra kroppen og holde dig tør. Her er klassisk svedundertøj oplagt. Mellemlaget skal isolere, men stadig tillade kroppen at ånde, mens det yderste lag skal skærme for vind og regn – fx en klassisk løbejakke. Hav også en let hue og evt. løbehandsker til de kolde dage.

Fantastisk løbejakke

Hold vinden og kulden ude på din løbetur. Lige nu kan du få Salomons fantastiske løbejakke Agile sammen med 6 numre af Aktiv Træning for KUN 199,50 kr. (+ 59,50 kr. i porto). Du SPARER 938 kr. Jakken er vandafvisende, åndbar og vindtæt – og så vejer den kun 180 gram. Læs mere om jakken og det fantastiske tilbud her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad irriterer dig mest i fitness-centeret?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: