Vinterløb kan være en pragtfuld oplevelse, men husk nu lige handsker og en undertrøje.

8 fejl mange løbere begår om vinteren

Det er skønt at løbe om vinteren, men det kræver lidt mere omtanke og planlægning end sommerløb. Her er 8 typiske fejl mange løbere begår, når de tørner ud i vinterkulden.

1. februar 2018 af Lasse Lyhne

1. Du tager for meget tøj på

Brrrr. Sider man indenfor og kigger ud kan forestillingen om, hvor meget tøj man egentligt skal have på for at holde varmen i vinterkulden nemt vokse sig enorm. Men der er meget stor forskel på at stå udenfor og fryse og så løbe derudad. Du producerer enormt meget varme, når du løber og derfor gør du klogt i at klæde dig som skulle du opholde dig i temperaturer, der var 10 grader varmere end det reelt er.

Er det 0 grader, så tag et par tights en langærmet trøje, en vindtætjakke, en halsedisse, en tynd hue og tynde handsker på. Og husk så: Man må godt fryse lidt den første km.


2.Du tager for lidt tøj på

Når vinteren for alvor viser tænder er risikoen for at få for lidt tøj på stor. Har du været vandt til at løbe i et par + grader og viser termometeret pludseligt – 5-6 grader, så skal der altså andet og mere tøj til. Dette faktum forstærkes mange gange, hvis det samtidigt blæser. Træk en ekstra trøje under jakken. Hiv et par shorts uden på tightsene for at beskytte lår og underliv. Find de lidt tykkere sokker frem. Husk hue og tykke handsker og træk en lang halsedisse op om ansigtet, så kulden ikke bider.

Handsker, hue og halsedisse er uundværlige, når du løber om vinteren. Mangler du dem kan du få dem her sammen med led lys og to numre af Aktiv Træning for kun 69,50.


3.Du løber for langt væk

Overvej at droppe de lange ture ud i landskabet om vinteren. Det indebære en stor risiko, hvis du pludseligt bliver fanget langt væk hjemmefra med en forvredet ankel, vejret slår om eller mørket kommer som en overraskelse. Du kan med fordel løbe kortere loops af 2,3,4,5 km. Det giver dig mulighed for at justere tøjvalget op og ned, og du er aldrig længere væk hjemmefra end at du kan humpe tilbage.


4.Du glemmer at tjekke vejret

Vintervejr er ikke bare vintervejr. Det er omskifteligt og forræderisk. Sørg derfor for at tjekke vejret, inden du sætter ud. Hold øje med vindretningen og undgå at løbe første halvdelen af turen i medvind, for så at skulle kæmpe mod vinden, når du er kold og træt. Tjek om der er regn eller slud på vej. Det er næsten umuligt, at holde varmen, når du er gennemblødt.


5. Du løber de samme ruter

Mange løbere har nogle faste ruter de altid løber. Den rutine er ikke altid klog at holde fast i over vinteren. Den gode grussti rundt om den lokale park, du plejer at løbe, bliver måske ikke ryddet. Skovstien bliver til en mudderpøl og villavejene overrasker måske med pletter af blank is. Tag derfor dine ruter op til overvejelse og find nogle nye, der kan bruges når vinteren af den ene eller den anden grund har gjort de vanlige ufarbare.


7. Du prøver at fastholde sommerens tempo

Du kan sagtens træne hårdt og hurtigt om vinteren, men tempoet er altså lavere, så lad være at blive skuffet, hvis du løber langsommere end om sommeren. Det ekstra tøj, underlaget og ikke mindst kulden kan sagtens koste 10-20 sekunder pr. kilometer. Skal du ramme en bestemt intensitet, så brug pulsen i stedet.


8. Du undlader at løbe

Det er fristende at langtidsparkere løbeskoene bagerst i skabet over vinteren. Men det har altså konsekvenser. For det første går man glip af de fantastiske løbeoplevelser, der gennem sig i en sneklædt, tyst vinterskov.

For det andet går det ud over formen. Hvis du ligger stille hele vinteren har du mistet alt den form, du har bygget op over sommeren og så må du starte forfra.

For det tredje stiger skadesrisikoen. Sener, ligamenter, knogler og muskler skal udfordres konstant. Ellers bliver de slappe og tåler mindre belastning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: