Bliver jeg en bedre løber i en klub?

Jeg har løbet i nogle år, men savner input. Hvad kan et medlemskab af en løbeklub give mig?

Ofte bliver din træning mere regelmæssig, mere målrettet og mere planlagt, når du forpligter dig ved at melde dig ind i en klub, fordi du føler et ansvar. Måske savner du også at blive presset og træne med en højere intensitet, og her har klubben en fordel.

Med vennerne kan du være heldig at få et godt løberåd i ny og næ, men i klubben kan du være sikker på at få gode råd, fordi du får kvalificeret coaching. Denne rådgivning kan også give dig en større viden om dine evner i fx motionsløb. Måske troede du, at du var den perfekte maratonløber, men i virkeligheden egner du dig måske bedre til at løbe nogle kortere distancer som fx 5 eller 10 km.

Det skal du overveje

  • Ligger klubben et sted, der passer godt til din logistik i dagligdagen?

  • Tilbyder klubben et varieret træningsprogram?

  • Er der tilknyttet en fast træner?

  • Er der et socialt miljø, som passer til dine behov?

  • Er der mulighed for en prøvetime?

  • Har du hørt godt om klubben?

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: