© Colourbox

Er det okay at løbe færre kilometer?

Jeg er begyndt at følge jeres råd om at løbe intervaller og tempoture. Det er fedt at løbe hurtigt, men mit træningsur afslører, at jeg nu løber færre kilometer. Er det ikke noget skidt?

Nej, det er bestemt ikke noget skidt.

De fleste, der intervaltræner, bliver bedre langdistanceløbere, selvom de løber færre kilometer end tidligere.

Intervaller og tempoture er hård kost for kroppen. Du træner ganske vist i kortere tid ad gangen, men mere intensivt, og træningsformen kræver derfor længere restitution bagefter.

Derfor er det kun naturligt, at dit ugentlige kilometerantal falder. Med tiden vil du gradvis kunne øge dine interval- og tempotures længde, men i starten er det helt o.k. at prioritere kortere ture og restitution.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: