© Colourbox

Er trappetræning en god idé?

Jeg kommer tit forbi et atletikstadion, hvor løberne spurter op ad trapperne på tribunen. Hvad giver det?

Løbetræning på trapper øger styrken i benmusklerne og gør dig dermed mere udholdende og hurtigere.

Eliteløbere har i årevis brugt trapperne som et element i deres træning, men også motionsløbere kan have stor glæde af at prøve kræfter med trinnene.

Man kan bedst sammenligne trappetræning med klassisk styrketræning for løbere. Begge dele skal øge muskelstyrken i baller, lår og lægge og dermed give dig et mere kraftfuldt afsæt.

Den ekstra styrke betyder, dels at der går længere tid, før du bliver træt under almindelige løbeture, dels at du bliver hurtigere, fordi du får større overskud til at give den gas.

Som al anden træning skal trappeformen bygges langsomt op. Start derfor fx med at lægge noget trappetræning ind undervejs på en af dine almindelige løbeture. Vent, til du er blevet godt varm, og snup så fx 4 x 100 udendørstrin, hvor trappen ikke er så stejl. Eller slut løbeturen af med at løbe fra stueetagen og op på 5. sal, hvis du bor i en etageejendom. Snup 4 ture op til 5. sal. Gå eller jog roligt ned, så du samler kræfter til at angribe trapperne med høj fart. Efter en måned kan du overveje at lægge trappetræning ind i to af ugens løbeture.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: